Søstrene Grene

Du finder Søstrene Grene på 1. sal.

Danmarks to hyggeligste søstre, Anna og Clara med efternavnet Grene, byder dig velkommen i deres vidunderlige verden af klassiske toner, æstetik og hygge.

Historien om Søstrene Grene

Historien om de to hyggelige søstre startede i Århus i 1973, hvor de med stor passion arbejdede på at skabe små lyspunkter i hverdagen. Anna og Clara kunne nemlig finde skønhed og glæde i selv de mindste ting – og det var en begejstring, de gerne ville dele med resten af verden. Derfor åbnede de butikskæden Søstrene Grene, som rummer en helt særlig stemning, som man mærker med det samme, når man træder ind. Det skal føles som at træde ind i en hyggelig oase, hvor man får et lille afbræk fra den travle hverdag og opfordres til at slippe fantasien løs og gå på opdagelse.

Skønt design til skønne priser

Hos Søstrene Grene finder du alt fra interiør og køkkengrej til legetøj og papirvarer – alt sammen i skønne designs med et yndefuldt og feminint udtryk og altid til rimelige priser. Anna og Clara synes nemlig, det er vigtigt, at du føler, at du gør et fund i deres butikker. Når du går på opdagelse i butikken, vil du opleve en charmerende og hektisk blanding af farver og dufte – alt sammen n fryd for den kreative sjæl.

Forandring fryder

Hver uge lander der et væld af nye, spændende produkter på hylderne – og mange af dem sælges kun i en kort periode. For som Clara siger: Forandring fryder!
Søstrene Grene glæder sig til at byde dig velkommen i Anna og Claras vidunderlige verden.

Mandag - Fredag: 10:00-19:00
Lørdag: 10:00-16:00
Søndag: 11:00-16:00
Se ændrede åbningstider og helligdage her.