Herremode – tøj til mænd og modedyr

Er du mand (eller kone til én) og på jagt efter nyt tøj, så har Hørsholm Midtpunkt en stribe gode butikker, du skal besøge. Alle butikkerne dækker over forskellige stilarter, så her er både et udvalg for dig, der hygger dig med at shoppe og følge de nyeste trends, og dig der helst vil have tøj-indkøbene hurtigt og nemt, overstået og alligevel komme hjem med en superfed garderobe.

Til modedyrene – tidens hotteste herremode

Går du meget op i mode og stil, og elsker du nyt tøj? Så vil du sikkert synes om butikkerne Tick og Tick på Torvet, der begge har cool kollektioner af herretøj, der følger de nyeste trends, på hylderne. De populære og eksklusive brands GANT og Tiger of Sweden har også hver deres egen butik, hvor de sælger de nyeste kollektioner fra deres egne designlinjer.

Til mænd, der bare vil ha’ tøj

Selvom man ikke er supershopper, kan det sagtens lade sig gøre at købe pænt og lækkert tøj ganske smertefrit. Fx hos Tøjeksperten og Mr Gorm, der begge har et stort og varieret udvalg af smart tøj til hverdag og pænt tøj til fest. Ingen mærkelige tendenser – bare almindeligt lækkert tøj, som klæder de fleste. Og så er medarbejderne, i begge butikker, ekstremt hjælpsomme og servicemindede, og de kan hurtigt hjælpe dig med at sammensætte et par lækre sæt, så du ikke behøver at købe nyt tøj igen lige foreløbig.